Naja Marie Aidt (DK)

Tilbage til oversigt

Naja Marie Aidt Foto: Sara Galbiati

NAJA MARIE AIDT (DK)

”Mere kan man ikke forlange af god litteratur”, skrev en anmelder, da 
Naja Marie Aidts Øvelser i mørke udkom. Aidt gæster NORD med en roman, der bl.a. undersøger, hvad det er, der trækker lyset ud af en.

Øvelser i mørke følger en kvinde på 57 en dryppende varm sommer i storbyen. Hun bor alene. Ofte sover hun under sofabordet. Hun er ramt af PTSD.
Hvorfor? Gradvist, trin for trin, nærmer romanen sig. ”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket”, som der står i romanen.

Øvelser i mørke er en mørk, men også opløftende bog om at havne i et traumelandskab, men langsomt blive trukket ud af det ved hjælp af bl.a. venners kærlige skub. En usentimental bog om vold og venskab, om kærlig-
hed og ikke mindst om, hvad det er at være kvinde.

NAJA MARIE AIDT (f. 1963) blev født af danske forældre i Grønland og debuterede som forfatter i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung.
Hun har siden udgivet en lang række digtsamlinger og novellesamlinger.
Senest Bavian (2006), som hun modtog Nordisk Råds litteraturpris for.

Romanen Sten saks papir udkom i 2012. I 2017 udgav Aidt nyklassikeren
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog om forfatterens egen søns død. Øvelser i mørke (2024) er hendes kun anden roman. I 2022 blev Naja Marie Aidt tildelt Det Svenske Akademis nordiske pris 2022, også kaldet Den lille Nobelpris.